Der var engang…
Sådan begynder alle rigtige eventyr, og da fortællingen om de to kinesere Ying Li og Dapeng Liu nærmest har karakter af et lille eventyr, må vi hellere følge traditionerne i den genre.
Altså, der var engang to kinesere, som boede i Greve. De var gift, konen hed Ying, og manden hed Dapeng.
De var rigtig, rigtig glade for at spille badminton, og Dapeng var endda badmintondommer i internationale turneringer som Denmark Open i Odense. Men nu var de kommet lidt op i årene, og det blev for hårdt for deres kroppe at spille badminton.
I Grevehallen, hvor de havde haft så megen fornøjelse med fjerbolde og ketchere, stod et bordtennisbord til fri afbenyttelse i forhallen. Jamen, hvorfor så ikke begynde at spille lidt bordtennis her, tænkte de to kinesere – og gik i gang. De spillede bare med hinanden, og de syntes, det var så sjovt, at de nærmest spillede hver eneste dag.
De ”rigtige” bordtennisspillere i Greve begyndte at lægge mærke til de to kinesere, når de passerede gennem forhallen på vej til klublokalerne på tredje sal, og pludselig en dag fik en af de ”rigtige” bordtennisspillere den ide at invitere Ying og Dapeng med op på tredje.
– Det vil vi meget gerne, svarede kineserne, og fra den dag blev de på det nærmeste fast inventar i klublokalet, hvor de stadig spillede med hinanden på alle tider af døgnet.
På hjemmebrygget manér
Når man gør det, bliver man dygtigere, også selv om det hele foregår på hjemmebrygget manér. Det lagde de rigtige spillere også mærke til og begyndte at spille med kineserne og lære dem lidt om skru, benarbejde, teknik, taktik og alt det andet i verdens sjoveste spil.
Ying og Dapeng var lykkelige, og de kom nærmest i ekstase, da klubben besluttede at oprette et hold for dem med den noget mere rutinerede Simon Knudsen som førstemand. Simon var endda storsindet nok til at acceptere det kinesisklydende kælenavn Gum Pe Tung for at få sine to holdkammerater til for alvor at føle sig hjemme og accepteret blandt de ”rigtige” bordtennisspillere. I serie 5.
Alt dette skete for omkring fem år siden, og siden da er resten historie. Kineserne udviklede sig eksplosivt – det gør man jo, når man træner fire-fem gange om ugen plus det løse. Simon Gum Pe Tung blev hurtigt overhalet som førstemand af en ærgerrig Dapeng, og holdet badede sig gennem serie 5. To sæsoner efter røg kineserholdet også til tops i serie 4, og holdet var ubesejret i serie 3, da coronaen satte en stopper for den senest påbegyndte sæson.
Friske i hjernen
“Vi får så megen energi og glæde af at spille bordtennis. Især det med glæden betyder meget for os,” kommer det omgående fra Ying og Dapeng, når man spørger ægteparret, hvad de får ud af alle de timer, de bruger ved bordtennisbordet.
“For os er bordtennis både fysisk og psykisk træning, og det hjælper os til at holde os friske i hjernen, fordi spillet stiller krav til bevægelser, reaktioner, koordinering og mange andre ting på samme tid,” siger Ying Li, som i dag har rundt de 65 år.
Den et år ældre Dapeng peger også på værdien af at få motion.
“Vi har jo ikke nogen hund, så vi skal finde på noget andet, når vi nu ikke kan gå tur med hunden,” griner han.
Sideløbende med den ihærdige træning ved bordet forsøger ægteparret at dygtiggøre sig yderligere ved at analysere deres eget spil og arbejde med de svagere sider.
“Vi lærer meget ved at se bordtennisklip på Youtube. Både klip med spillere og klip med trænere, som kommer med forskellige tips og træningsideer,” siger Ying Li og nævner samtidig endnu en motivationsfaktor.
“Gennem bordtennis møder vi andre mennesker og indgår i sociale sammenhænge. Der er et aktivt miljø her i Greve, og vi trives med de forskellige spillere og får også talt om mange andre ting end lige bordtennis.”
Kom til Danmark i 1988
Ægteparret kom til Danmark i 1988, da Kina begyndte at åbne sig for omverdenen og blandt andet lod sine studenter rejse ud. Dapeng havde en ingeniøruddannelse med i bagagen, mens Ying havde studeret ernæringlære.
Han blev ansat på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor han arbejdede med forskningsprojekter, mens Ying fik job i DSB, hvor hun blandt andet havde ansvar for kiosken på Charlottenlund Station.
Senere sprang hun ud som selvstændig og solgte silketøj, stadig i Charlottenlund og omegn, men i dag er hun ikke længere aktiv på arbejdsmarkedet. Det er Dapeng til gengæld, nu som ingeniør på Bjæverskovvirksomheden Cook Medical, der arbejder med forskning, udvikling og fremstilling af medicinsk udstyr.
Næste generation i familien står klar i kulissen. Parret har en søn, der i øvrigt også er ingeniør, men han er kun 37, så der går nok en 20-25 år endnu, før han kaster sig over bordtennis…
