Jonathan Groth spiller sin første kamp ved OL på mandag. (Foto: BTDK)

Så er lodtrækningen til OL i Tokyo kommet.

Jonathan Groth træder mandag ind i anden runde, hvor den 22. seedede dansker møder vinderen af lørdagens kamp mellem ungarnske Bence Majoros (38) og Larbi Bouriah (60) fra Algeriet. OL-seedning i parantes.

Bedste mand i denne trio går videre til en kamp tirsdag 27. juli mod franske Simon Gauzy (14), der først træder ind i tredje runde.

Det samme gør den forsvarende olympiske mester Ma Long fra Kina (2), der hvis han ellers kan vinde sin første kamp venter på en af de nævnte herrer i 3. runde (1/8-delsfinalen). Den spilles onsdag 28. juli.

Jonathan Groths kampe vises på DR med BTDK-formand Henrik Vendelbo som medkommentator.

Der er finale og kamp om bronze fredag 30. juli.

1. runde          2. runde      3. runde

Nederste fjerdedel af OL-turneringen i herresingle. Jonathan Groth træder ind i 2. runde på mandag.

Hele programmet for herresingle:
https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/table-tennis/event-schedule-men-s-singles.htm