Ida Bønding Schøsler
Klub: Københavns BTK
Alder: 18 år
Bopæl: København (Indre By) hos forældrene Lene og Claus.
Søskende: Peter, 15 år.
Skole: Gefion Gymnasium 3G efter sommerferien. Idrætslinje, matematisk/fysisk.
Andre interesser: Anden sport. Musik.
Bedste resultat: Sejr i invitationsturnering i Odense i december.
Hvornår begyndte du at spille bordtennis og hvorfor?
“Jeg begyndte i 4. klasse i SFO’en i TPHU, der også var en bordtennisklub. Bordtennis var det sjoveste, man kunne lave i SFO’en. Jeg blev bidt af farten og skruen og fik lyst til at fortsætte. Da Per Holland gik på pension og TPHU lukkede, meldte jeg mig ind og fortsatte i Københavns BTK.”
Hvor stor en del af dit liv er bordtennis i dag?
“En ret stor del. Jeg bruger meget tid på træning og har fået nogle stærke venskaber i sporten, som betyder meget.”

Hvornår elsker du mest at spille bordtennis?
“Den er svær. Det må være de gode oplevelser, når jeg er på tur med holdet og mine gode venner. Jeg kan også godt lide den daglige træning, men det er nok ikke de øjeblikke, der står tilbage.”
Tænker du nogensinde på at stoppe?
“Tanken strejfer vel altid på et eller andet tidspunkt, men mere end et strejf er det ikke blevet til.”
Hvad forventer du dig af EM? Og hvad håber du?
“Nogle intense dage med mange kampe i en varm hal. Et stort set up og gode muligheder for at lære en masse. Jeg håber, at vi vil præstere så godt, som vi kan.”
Hvad er dine ambitioner med bordtennis på længere sigt?
“Jeg vil gerne op og være blandt de bedste seniorspillere i Danmark. Der er et niveau eller to derop. Så må vi se derfra.”