Jeg glemmer aldrig træningslejren i 1994 i Düsseldorf, hvor det danske landshold var inviteret med.
Rygterne var løbet i forvejen om et nyt 18-årigt supertalent i den tyske storklub – og på den internationale bordtennisscene. Intet mindre end en ny Jan-Ove Waldner-type med samme magiske boldføling. Ja, det lød vildt. Og det var det.
Jeg “fik lov” til at køre benarbejds-øvelser med supertalentet.
Snart skulle resten af verden finde ud af, hvilket mageløst forsvar i de karakteristiske rolige bevægelser, den høje og altid høflige hviderusser var i besiddelse af.
Men jeg fandt altså ud af det før de fleste – i en træningshal i Düsseldorf.
Ungsenioren brændte simpelthen aldrig en bold i øvelsen. Nærmest af princip – ligegyldigt hvad jeg gjorde og hvordan jeg loopede. Mælkesyren indtog hver en muskel i mine ben. Og mine kunstpauser mellem boldene antog nærmest pinlige længder til sidst.
Jeg har aldrig glædet mig så meget til, at en øvelse skulle slutte. Og derefter ventede der en til. Og en til.
Sådan husker jeg mit første møde med Vladimir Samsonov, der ifølge Tibhar og Ettu.org nu har meddelt sit karriere-stop.
To år senere trådte han iøvrigt ind i top 10 på verdensranglisten og i 1998 indtog han førstepladsen.
I 1997 tabte han VM-finalen til Jan-Ove Waldner, men Samsonov vandt EM tre gange: 1998, 2003 og 2005.
Samsonov holdt i mange år rekorden for sejre på Pro Touren med fantastiske 27. Der skulle en Ma Long til at overgå den.
I dag som 45-årig er Samsonov stadig i top 30 i verden, men en langvarig skulderskade har nu sat en stopper for en fantastisk karriere.
Ifølge ETTU.org vil Samsonov bruge den kommende tid på sammen med sin familie og sin mangeårige sponsor Tibhar at finde ud af, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
