Den dobbelt paralympiske mester Peter Rosenmeier er med i kapløbet om fornem DIF-pris. (Foto: BTDK/Facebook)

I anledning af sit 125-års jubilæum i år vil Danmarks Idrætsforbund kåre den største sportsstjerne i dansk idræts historie.

DIF har derfor udarbejdet en liste med 125 nominerede til prisen. 35 sportsgrene er repræsenteret, skriver BTDK på Facebook.

Med på listen er Michael Maze og Peter Rosenmeier. Efter sommerferien skæres de nominerede ned fra 125 til 25. Til sidst vil ”den største af de største” blive kåret i et tv-show.