Så begynder EM. Fra venstre Linus Mernsten, Tobias Rasmussen, Martin Buch Andersen, Thor Christensen, Jonathan Groth og Mattias Översjö i træningshallen i Torwar Arena. (Foto: Mikkel Hindersson)

EM: Den danske trup er nået frem til Torwar Arena i Warszawa, hvor træningshallen “blev indtaget” søndag formiddag.

Kampen om det individuelle Europamesterskab begynder tirsdag. Men først skal der trænes. Vel omkring 3-4 træningspas inden det går løs… gætter undertegnede på.

For hvert pas vænner man sig langsomt men sikkert til borde, bolde, hal – det hele. EM spilles med Nittaku-bolde i modsætning til OL om en måned, hvor der spilles med DHS-bolde.

Lodtrækningen til EM finder sted senere søndag. Følg med her på BordtennisNyt.

Den danske trup i i Warszawa:
Jonathan Groth (30 i verden)
Tobias Rasmussen (207)
Martin Buch Andersen (559)
Thor Christensen (665)
Linus Mernsten (landstræner)
Mattias Översjö (sparring/coach)
Mikkel Hindersson (massør)