Jonathan Groth var som 16-årig med til at modtage Michael Maze i lufthavnen efter EM-guldet i single i 2009. Fra på tirsdag vil Groth forsøge at gøre sin landsmand kunststykket efter - 12 år senere. (Foto: Carsten Egeholt)

Som en optakt til EM i Warszawa på tirsdag bringer vi en artikel, hvor B.T.-journalisten Peter Fredberg mindes de gyldne dage i Stuttgart 2009, da Michael Maze blev Europamester.

EM-nostalgi: Michael Maze stod med blanke øjne på sejrsskamlen i Porsche Arena i Stuttgart og lod følelserne få frit løb.

”Jeg fik kuldegysninger. Hårene rejste sig. Jeg blev sgu rørt. Det er fantastisk at se verdens smukkeste flag gå til tops for én. Det er dét, jeg har kæmpet så hårdt for og hele tiden troet på. En drengedrøm er gået i opfyldelse.”

Sådan lød ordene fra Michael Maze, mens han ventede på den obligatoriske dopingkontrol.

Han havde slået den østrigske eks-verdensmester Werner Schlager i EM-finalen med 4-1 efter i semifinalen at have gentaget sejren fra holdfinalen over den tyske favorit og forsvarende Europamester, verdens nr. 3, Timo Boll, 4-3. Det var Michaels syvende medalje i et EM, VM eller OL.

Efter matchbolden mod Schlager skjulte han hovedet i håndklædet og løb ud til bænken, hvor han kastede sig om halsen på landstræner Hu Wei Xin, sportschef Peter Sartz, holdkammerater og fysioterapeut. Mange vil huske de euforiske scener. Hvad kun ganske få vidste var det nervepirrende drama, der havde udspillet sig op til finalen.

_________________________________

Vejen til guld i 2009:
1/16: Maze-Feng Xiaoquan, Østrig: 4-0
1/8: Maze-Aleksandar Karakasevic, Serbien: 4-1
Kvart: Maze-Christophe Legout, Frankrig: 4-2
Semi: Maze-Timo Boll, Tyskland: 4-3 (6, 11, 5, -6, -8, -7, 5)
Finale: Maze-Werner Schlager, Østrig: 4-1 (8, 8, 10, -6, 7)

________________________________

Først da en storsmilende europamester mandag middag kom hjem med guldet om halsen og blev modtaget i lufthavnen, turde de danske ledere og trænere afsløre det: Godt en time før EM-finalen manglede Michael sit bat.

Han var kommet ud i træningshallen for at varme op, da han opdagede, at battet ikke lå i tasken. Panikken bredte sig i den danske lejr.

Michael er ganske vist kendt som lidt af et rodehoved. Han har før glemt sko, sokker og andre ting. Men battet, det vigtigste af alt, havde han dog aldrig glemt.

”Jeg havde givet Hu battet efter semifinalen mod Timo Boll, mens jeg fik massage af vores fysioterapeut Kim Larsen. Jeg var rimelig sikker på, at det måtte ligge på værelset,” sagde Michael i lufthavnen.

Fra Porsche Arena blev der ringet til hotellet, hvor DBTUs pressechef, Arne Madsen, stadig befandt sig.

”Jeg fik ved personalets hjælp åbnet døren til værelset. På skrivebordet lå etuiet med Michaels bat og reservebat. Jeg fik hurtigt fat i en taxa og drønede ud til hallen. Udenfor stod en trippende Peter Sartz. Jeg har aldrig set ham så stresset og nervøs,” siger en leende Arne Madsen.

40 minutter inden finalen kunne Michael Maze starte opvarmningen, og alle omkring ham kunne ånde lettet op. Resten kender vi: Maze lynede og udklassede Schlager i fem sæt.

”Jeg er stadig lidt i trance. Jeg ramte en uge, hvor alt gik op i en højere enhed. Kampene flyder sammen for mig. Mod Timo kan jeg kun huske fem bolde. Nu trænger jeg bare til at komme hjem, være sammen med familie og venner og slappe af,” sagde Maze inden pressekonferencen på Hilton, nabo til lufthavnen.

Under modtagelsen i Kastrup snakkede jeg med en af gratulanterne. 16-årige Jonathan Groth. Drømte supertalentet mon om selv engang at stå som Europamester?