Snart spilles der endelig kampe igen. (Foto: Hillerød GI)

Ungdom: Corona-nedlukningen af en lokal skole i Hillerød kommer ikke til at influere på weekendens Top 12-turnering i Frederiksborg Idrætscenter.

“Hillerød Kommune meddeler, at vi uden problemer kan afvikle Top 12 efter planen,” skriver Lars-Henrik Sloth på Facebook.

Eventkoordinatoren i Bordtennis Danmark har sammen med arrangørerne fra Hillerød GI ændret koncepterne og fjernet to rækker for at kunne leve op til corona-retningslinjerne.

Så den første ungdomsturnering i 2021 kan blive en realitet.

“Det bliver et Top 12 præget af situationen, og det er lidt spændende, hvordan det vil forløbe. Det positive er, at vi gør det,” siger Lars Henrik Sloth.