
“Tirsdagene i Sisu/MBK er ekstra gode. Det er den træningsaften, hvor de dygtigste ungdomsspillere er med i seniortræningen. Der knyttes venskaber på tværs af generationer, og ens bedste træningsmakker kan godt være 37 år yngre.”
Sådan skriver Naja Kilden, der for to år siden begyndte at spille bordtennis igen efter at have spillet ungdomsbordtennis i VRI i starten af 80’erne. Nu er hun medlem af både Viby BTK og Sisu MBK og i førstnævnte klub også medlem af bestyrelsen.
“Tirsdag er der plads til både den voksne nybegynder og dem, der placerer sig lige under eliten. Det at der er fast træner på alle seniorholdene har bestemt en betydning for, at Sisu er en af de største klubber i Danmark,” skriver Naja Kilden til BordtennisNyt.
Ifølge seniorformand i Sisu/MBK Allan Boserup har Sørine Diness med sine 13 år fået dispensation til at træne med på tirsdagsholdet på grund af Top 12 i næste weekend. Normalt er minimumsalderen 16 år.
Sørine Diness er også med dametræningen i Sisu MBK om onsdagen med 12-16 spillere på holdet.
Har du en god historie eller
noget, vi skal omtale?
Skriv til tip@btnyt.dk