Groth og Maze efter træning på det corona-fri center. Groth skal have sit andet vaccine-stik 17. juni. (Foto: Carsten Egeholt)

At undgå corona-tilfælde er nærmest blevet en ny disciplin i europæisk bordtennis. Specielt frem mod OL i Japan i slutningen af juli, hvor sygdommen på et uheldigt tidspunkt kan spolerer fire års forberedelser.

I den kamp har landstræner Linus Mernsten med sit team og spillerne på Team Danmark-centeret i Brøndby præsteret til topkarakter. Uden et eneste tilfælde.

”Jeg har ellers hørt om smitte overalt. Vi må være det eneste træningscenter i europæisk bordtennis, der ikke har haft nogen tilfælde. Men vi har også gjort alt, hvad vi kan med testning og at holde social afstand også uden for centeret.”

Udover landstræneren følger også Mattias Översjö (sparring) med Jonathan Groth til OL. Alle tre er vaccineret én gang og skal have anden sprøjte 17. juni inden EM i Polen.

“Og hvis vi skulle være så uheldige at få et tilfælde, så kan vi i det mindste sige, at vi gjorde alt for at undgå det,” siger Linus.